Matthæus 13:38-43 Danske Bibel 1871 (DA1871)

38. Men Ageren er Verden; og den gode Sæd er Rigets Børn; og Klinten er den Ondes Børn;

39. og Fjenden, som den saaede, er Djævelen og Høsten er Verdens Ende; og Høstfolkene ere Englene.

40. Derfor, ligesom Klinten sankes og opbrændes med Ild, saa skal det og skee ved denne Verdens Ende.

41. Menneskens Søn skal udsende sine Engle, og de skulle sanke af hans Rige alle Forargelser og dem, som gjøre Uret.

42. Og de skulle kaste dem i Ild-ovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

43. Da skulle de Retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Hvo som har Øren at høre med, han høre.

Matthæus 13