Lukas 2:3-7 Danske Bibel 1871 (DA1871)

3. Og Alle gik at lade sig indskrive hver til sin Stad.

4. Men Joseph gik ogsaa op fra Galilæa, fra den Stad Nazareth, til Judæa til Davids Stad, som kaldes Bethlehem, (fordi han var af Davids Huus og Slægt),

5. at lade sig indskrive tilligemed Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.

6. Men det skete, der de vare der, blev Tiden fuldkommet, at hun skulde føde.

7. Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi de havde ikke Rum i Herberget.

Lukas 2