1. Og Abraham var gammel, vel ved Alder, og Herren havde velsignet Abraham i alting.
2. Og Abraham sagde til sin ældste Svend i sit Hus, som raadede over alt hans Gods: Kære, læg din Haand under min Lænd,
3. og jeg vil lade dig sværge ved Herren, Himmelens Gud og Jordens Gud, at du ikke skal tage min Søn en Hustru af Kananiternes Døtre, iblandt hvilke jeg bor;
4. rnen du skal gø til mit Land og til min Slægt og tage min Søn Isak en Hustru.
5. Og Svenden sagde til ham: Maaske Kvinden ikke vil drage med mig til dette Land; skal jeg da vel føre din Søn tilbage til det Land, som du er kommen fra?
6. Og Abraham sagde til ham: Forvar dig, at du ikke fører min Søn did igen.